Bøg - Fagus sylvatica

Fagus Sylvatica - Den smukt forgrenede bøg 

Bøgen er et meget populært løvtræ. Bøgen har kønne ægformede, grønne blade, der måler ca 10 cm i længde og omkring 6 cm i bredde. Bladene er helrandede og spidser til i enden. Bøgetræets løv danner god skygge med sin kønne mosaik af blade. Barken på bøgen er glat og grå-brun. Almindeligvis vil et bøgetræ blive omkring 25 meter højt fuldt udvokset. I nogle særlige tilfælde vil bøgetræet kunne blive helt op til 40 meter i højden.

Bøg som meget dekorativt solitærtræ

Hvis du gerne vil have bøg som prydtræ, er det en god idé at plante det fritstående, som solitærtræ. Bøgetræer udvikler sig meget forskelligt, alt efter om træet står som solitærtræ eller sammen med andre. Planter du dit nye bøgetræ fritstående, vil træet få en kraftigere stamme og danne en flot krone hurtigere. Du vil kunne nyde træet fra alle vinkler, og få et meget flot afbalanceret prydtræ.

Plantning af bøg

Bøg trives på en almindelig solrig placering, eller i delvis skygge i haven. Bøgen trives godt i almindelig havejord. Tung lerjord, meget sandet jord eller en meget våd jord er ikke et godt voksested for bøg. Ved tung lerjord er det en fordel at løsne jorden lidt og tilføje lidt sand eller grus for at give bøgen de bedste betingelser. Bortset fra det, vokser bøgen godt de fleste steder. Tørre somre kan være hårde for bøgetræer. Særligt det nyplantede bøgetræ, må helst ikke tørre ud.

Mange flotte typer af bøgetræer - Fagus Sylvatica

Der findes mange spændende varianter af bøg, du kan sætte som prydtræer i haven. Du kan f.eks. vælge en elegant Søjlebøg med friske grønne eller røde blade - det kunne være en Fagus sylvatica 'Dawyck'.

Du kan også plante en anderledes Smalbladet eller Fligbladet bøg, der har smallere og meget dekorative blade - for eksempel en Fagus sylvatica 'Asplenifolia'.

Ønsker du en bøg, der vil pryde haven med rigtig flotte farver, vil du måske plante Blodbøg eller Guldbladet Søjlebøg - her er Fagus sylvatica 'Rohan Weeping' et populært valg.

Bøgens spiselige frugter - bog

Bøgetræernes frugter er spiselige og kaldes bog. Bog er trekantede nødder med en brun farve på ydersiden. Indvendig er bog lyse, ligesom hasselnødder. Bog er bøgens frugt, og også bøgens frø. Bog sidder placeret i skaller med 4 klapper og pigge. Hver skal indeholder 1-3 kerner. De nedfaldne bog kan spire og danne nye bøgetræer. Omkring hvert 4. år vil bøgetræerne bære særligt mange frugter. Disse år kaldes Oldenår.

Bøgen springer ud - forårets smukke, lyse løv 

Bøg springer som oftest ud sidst i marts måned eller først i april. Det er en helt særlig begivenhed i Danmark, som mange ser særligt frem til i foråret. Bøgen står særligt smuk i denne periode, med bløde, lyse blade. De spæde bøgeblade har meget fine, silkelignende hår på bladene omkring løvspring. Senere bliver bladene mere blanke og mørkegrønne.

Bøgetræerne blomstrer i maj måned med både han- og hunblomster på samme træ. Bøgens hanblomster er gule rakler, mens hunblomsterne er rødlige og sidder parvis. Bøgens blomster bestøves med vinden.

Anvendelse af bøg

Bøg er ofte anvendt som meget flotte hækplanter omkring villahaver, parcelhushaver og lignende. Da unge træer og klippet hæk beholder de visne blade om vinteren og typisk først smider de brune blade kort inden løvspring, giver bøgen netop en tæt hæk stort set hele året.

Mange har også smukke bøgetræer, som pryder haven. I gamle haver og parker vil man kunne finde meget gamle bøgetræer med kraftige stammer og flot forgrening.

Bøgetræ som materiale har været anvendt i Danmark meget længe. Faktisk er det bøgen tæt forbundet med det tidligste danske skriftsprog, runer. Runerne blev nemlig ristet i stave af bøg. Deraf ordet bogstav.

Bøgetræerne spredte sig hastigt i den danske natur i takt med at befolkningen begyndte at fælde eg. Egetræet var attraktivt til mange formål, og i takt med at de store egetræer blev fældet, blev der plads hvor bøgen kunne spire og gro. Siden er Bøgen blevet et meget værdsat og dyrket træ i mange danske skove. Bøgetræ er velegnet som brænde. Det kan anvendes til møbler, gulve, finer og har også været brugt til at lave træsko af.

Bøgen - vores nationaltræ

Det er ikke længe side at vi Danskere stemte på på bøgen, som Danmarks nationaltræ. Det er som sådan ikke helt overraskende, når man tænker på, at der har vokset bøg i Danmark lige siden jernalderen. Bøgen hyldes i vores nationalsang, og mange danskere har gode barndomsminder om leg og skovture i bøgeskoven. Bøgen vokser sjældent mere nordligt end Danmark.

Betagende bøgeskove

I Danmark har vi i mange år haft tradition for bøgeskove. De ældste bøgetræer kan blive helt op til 350 år, men de fleste fældes længe før. Når bøgene er omkring 100 år gamle, fælles de typisk og anvendes som materiale. Bøg er et skyggetræ, der danner en meget tæt flade af sine mange grønne blade. Denne skønne bladmosaik skaber skygge, der gør at mange andre planter vil have svært ved at vokse under bøg. I en traditionel bøgeskov vil man ofte finde et væld af anemoner. De blomstrer nemlig før bøgen springer ud, og kan derfor klare sig i bøgens skygge.

Bøgetræer der står tæt sammen, som de gør i en skov, udvikler sig anderledes end bøgetræer der er fritstående. De bliver højere og smallere. Bøgeskovens høje, slanke træer kan næsten minde om søjler, og bøgeskoven kaldes derfor også naturens søjlehaller. Bøgeskoven var et meget yndet motiv for mange kunstnere i romantikken. Måske kender du det berømte guldaldermaleri ‘Bøgeskov i maj' fra 1857.

Bøgetræets naturlige udbredelse

Bøg er naturligt hjemmehørende i Danmark og Centraleuropa. Bøgetræer er udbredte i hele landet, og er en af de mest værdsatte træarter i Danmark. Bøg tilhører familien Fagaceae og det latinske navn for bøg er Fagus Sylvatica. På engelsk hedder bøg ‘Beech'.