Hasselnød 'Bolviller'

Hassel 'Bolviller'

Søger du en sund og hårdfør, kraftigt-voksende hassel-sort, der giver store, velsmagende hasselnødder, så er sorten ‘Bolviller’ et rigtig godt valg. Bolviller-hasselbuske bærer mange, modne frugter i september-oktober måned. Nødder af sorten ‘Bolviller’ er kegleformede, gyldenbrune og sidder placeret parvis eller enkeltvis på hasselbusken. 

199,00 DKK

Få besked når varen kommer på lager

Corylus Avellana ‘Bolviller’ -  robust hasselbusk med store, velsmagende nødder

Med Corylus Avellana ‘Bolviller’ får du en løvfældende busk med kraftig vækst. Corylus Avellana ‘Bolviller’ trives hvor der er solrigt og lyst, eller evt. halvskygge. Er der læ, vil det være en fordel. Hasselbusken ‘Bolviller’ kan plantes i almindelig og næringsrig havejord. Denne hasselbusk blomstrer fra januar til marts måned.

Når du planter hassel, skal du være opmærksom på, at én ikke er nok. Der skal flere til for at sikre en god bestøvning. Sætter du flere sorter er der samtidig gode muligheder for at forlænge høstperioden. Med flere sorter vil du kunne nyde de forskellige nødders forskellighed og gode smag. Du kan f.eks. sætte sorterne ‘Lamberts Filbert’ eller ‘Cosford’ sammen med din ‘Bolviller’.

Corylus Avellana ‘Bolviller’ giver hasselnødder med stærk og solid nøddeskal. En Bolviller-hasselnød måler omkring 2 cm. Du kan gemme en del af høsten til senere brug. Du får de mest velsmagende og friske nødder, hvis du opbevarer dem, hvor der er godt tørt og køligt.