PlanteCenter Fyns logo

Kiwi

Kiwi er en lille brun og lodden frugt på størrelse med et stort hønseæg. Indeni har den en beige midte omgivet af sorte kerner, der står i flot kontrast til den dybe grønne farve, der udgør langt det meste af frugten. Smagen er en blanding af et jordbær og et stikkelsbær, og det modne frugtkød er blødt og saftigt.

Produkter

Kiwien stammer oprindeligt fra Kina og blev grundet smagen, i sin tid kaldt for et kinesisk stikkelsbær. På New Zealand blev den efter 2. Verdenskrig omdøbt af en lokal grossist, der gav den navnet Kiwi efter New Zealands smukke nationalfugl af samme navn. Det nye navn; kiwi har siden spredt sig til det meste af verden.

Kiwien dyrkes mange steder i verden og det er derfor altid sæson et af stederne, hvorfor man også altid kan finde kiwi i supermarkederne. Frugten er populær, da den har en dejlig smag og samtidig er virkelig sund. Den er rig på C-vitaminer og er samtidig en kilde til kostfibre. Derudover indeholder den en mængde af andre næringsstoffer, der er gode for vores krop og vores immunforsvar. Da den primært indeholder vand er den kaloriefattig.

Man kan godt dyrke kiwi i Danmark, og man skal være opmærksom på at placeringen er afgørende for høsten. Den trives bedst på en solrig og lun placering, hvor den uden for meget vind kan få masser af sollys til at udvikle de lækre frugter. Du kan også med fordel placere den i et drivhus. Kiwien klatrer og slynger sig gerne og kan med sine store flotte blade helt i sig selv være en fryd for øjet.

Prøv de flotte Kiwiplanter i din have eller i drivhuset. Der er både smukke og giver lækre og sunde frugter.
Minikiwi dyrkes fint på en lun plade i haven. Og du kan nyde de velduftende blomster, og 2-3 centimeter store frugter lige fra planten.

Minikiwi er en god plante for børnene, den gror hurtigt, og de hårløse frugter kan spises lige fra busken, og de smager sødt og godt, og så er de fyldt med vitaminer.
Frugterne er også gode til madpakken, eller når man skal på udflugt.