PlanteCenter Fyns logo

Japansk kvæde - Chaenomeles japonica

Kvæder er sjældent at få i dagligvarehandlen. Vil du have glæde af kvædernes fantastiske smag og aromatiske duft, er der derfor god grund til at plante en Japansk Kvæde i haven. I de sidste lune septemberdage og ind i oktober måned vil du kunne høste de solmodne, smagfulde japanske kvæder. Japansk Kvæde er samtidig dekorative frugtbuske, der blomstrer med meget charmerende blomster i foråret, umiddelbart efter løvspring. 

Produkter

Chaenomeles japonica - smukt blomstrende frugtbusk med sunde, dejlige kvæder

Når du bestiller en ny Japankvæde til haven, modtager du en sund og robust plante, leveret i en 5-liters potte. Den Japanske Kvæde er en en dekorativ, tæt forgrenet frugtbusk, der med tiden vil opnå en højde på omkring 1,5 m. Ligesom mange andre frugtbuske, er også Japankvæden løvfældende. Den Japanske kvæde er en hårdfør frugtbusk med fint udbredt og opret grenvækst,  der trives godt i det danske klima. Du kan plante din japanske Kvæde i almindelig havejord, på en solrig placering i haven.

Flot fritstående eller espalieret Japansk Kvæde

En ‘Japansk Kvæde’ frugtbusk er en meget sund og modstandsdygtig vækst, der yderst sjældent rammes af sygdom. Du kan dyrke denne frugtbusk fritstående i haven som prydbusk, eller eventuelt espaliere den. Japanske kvæder kan formeres ved at tage stiklinger, eller eventuelt ved aflægning.

Derfor skal du tilberede dine modne kvæder

Friske kvæder,  som er dyrkede under danske forhold, er meget hårde og er ikke umiddelbart til at spise i rå tilstand. Tilbereder du dem, og tilsætter sødme, forvandles de til meget velsmagende, aromatiske frugter. Japanske kvæder kaldes af og til ‘nordiske citroner. Måske fordi de noget syrlige, og samtidig righoldige på c-vitaminer, ligesom mange sydfrugter. Kvæder har en fantastisk kraftig, parfumeret citrus-lignende og harpiksagtig duft. 

Kvæde-traditioner i det danske køkken

Kvæder er traditionelt meget anvendte i det arabiske og nordafrikanske køkken. I Danmark har vi anvendt kvæder siden Middelalderen. Særligt var kvæderne afholdte som tilberedt, krydret tilbehør til gåsesteg. Derudover var det en særlig juletradition, at spise et særligt kvædebrød. De vitaminrige kvæder har uden tvivl bidraget til sundhed i det kolde vintermåneder. 

Lækre retter med Japankvæde

I dag anvender mange deres hjemmedyrkede kvæder dampede eller kogte. Du kan f.eks. lave sødmefuld marmelade, fin gelé og velkrydret chutney af dine kvæder fra haven. Når du tilbereder de gule kvæder, skifter de farve og bliver mere rødlige. Nærmest rav-farvede. 

Modne kvæder er velegnede i mange desserter, som også kan laves med æbler, såsom lun kvæde-tærte eller kage. Du kan også lave duftende, dampende varm kvæde-te af tørrede kvæder bandet med løs grøn eller sort te.

Kvædernes holdbarhed

Har du høstet rigtig mange japanske kvæder, kan du nyde godt af, at de har en glimrende holdbarhed. Opbevarer du dem køligt, kan de holde sig  længe.