PlanteCenter Fyns logo

Hyldebuske

Hyldebærbuske til haven

De smukke, løvbærende hyldebærbuske kan blive 4-6 m. høje. I juni bærer de skønne, hvide eller lyserøde, duftende blomsterskærme, der bl.a. kan bruges til en lækker, forfriskende hyldeblomstsaft. De sorte hyldebær kan høstes i september-oktober måned og anvendes til at lave hyldebærsaft, eller som en dejlig vitaminrig vinterspise, varm hyldebærsuppe med tvebakker. Hyldebusken trives i almindelig havejord i sol/let skygge. Hyld er en meget hårdfør plante, der også med fordel kan plantes i et vindomsust område af haven, hvor man ønsker mere læ. Bærrene indeholder blåsyre, og de skal derfor tilberedes, før de spises.

Produkter

Det botaniske navn for hyldebærbuske er Sambocus. Hyld er en stor busk, der kan blive op til 6 meter høj. Hylden springer ud tidligt på foråret og blomstrer ved midsommer. Den blomstrer med hvid-gule eller lyserøde blomsterskærme. Bark, blade, umodne og modne bær indeholder stoffer der kan danne blåsyre eller cyanid. De modne bær skal koges 20 minutter, for at fjerne giftige stoffer, før de kan anvendes i madlavning. Derfor bør man ikke spise rå hyldebær.

Hyldebær er fine, små, blanke og runde efterårsbær, der er klar til høst i september-oktober måned, hvor de har udviklet tunge klaser med de karakteristiske velsmagende, sort-violette frugter. Typisk anvendes hyldebær i saft eller suppe, er og pga. det rige indhold af a-, b- og c-vitaminer, samt antioxidanter, med til at styrke vores immunforsvar..

Hyldebærbuske vokser vildt i både tempareret klima og subtropiske egne. I Danmark ses den typisk  vildtvoksende i krat, lysninger eller underskov.  Vi kan vi spore hyldebærbusken helt tilbage til ertebøllekulturen, 5000-3000 år f.kr.f. Senere,  i den nordiske mytologi, er hylden forbundet med kærligheds- og frugtbarhedsgudinden Freja. 
Man mente at hylden havde en beskyttende effekt mod ulykker. Ofte ser man gamle hyldebærbuske plantet nær gamle huse. Hylden blev opfattet som forbundet med det hellige, og er også anvendt i naturmedicin, både før og nu.
Hyldebær er naturligt rige på vitaminer, og dermed bidrager de til et godt helbred.

Hyldebuskens træ blev også anvendt til at lave skeer, nåle, skafter og andet til husholdningen med. For fornøjelsens skyld, kan man af de gamle grene lave fløjter, i det de er hule.

Der findes også gamle historier om hyldefolk, der efter sigende skulle bo ved hyldens rødder, eller hyldemor, der ifølge H.C. Andersens eventyr af samme navn, boede i træet.

Et gammelt dansk ordsprog lyder;

“Hvor hylden ikke vil gro, vil mennesker ikke bo”

At plante hyldebærbuske i sin have er altså en gammel tradition med rødder langt tilbage i dansk kulturarv. Samtidig byder hyldebærbusken på den skønneste blomsterpragt, sunde og velsmagende bær, samt gode muligheder for at skabe læ. Hyldeblomstsaft, vin, pandekager, snaps eller suppe er havens sensommergaver.

Du kan læse mere om Hyldebær i vores blog