Aronia Melanocarpa ‘Aron’
Aronia og Surbær er forskellige betegnelser for samme frugtbusk. Du modtager dine nye, sunde og solide surbærbuske i 5-liters potter. En surbærbusk af sorten ‘Aron’ er opret af vækst og har en flot forgrening. Du kan forvente at dine 'Aron' Aronia-buske opnår en højde på 1-2 meter, når det er fuldt udvoksede. Aronia ‘Aron’ blomstrer med meget fine, hvide til sart rosa blomsterklaser i foråret. Henover sommeren står denne surbær-sort frodig og grøn, inden den i sensommeren og efteråret runder af med skønne høstfarver. Du kan anvende dine Aronia-buske som en prægtig uklippet hæk, eller som flotte fritstående buske.
Surbær eller Aronia er en helt særlig bær-type. Aronia-bær er mørke, som auberginer, og har en helt særlig bitter-sød smag. Høsten fra netop denne bærbusk har et særligt højt indhold af c-vitaminer og antioxidanter, og er derfor bestemt også værd at overveje. De søde og lidt bitre surbær kan med fordel tilberedes eller tørres. Du kan f.eks. anvende dine friske ‘Aron’ surbær i marmelade, hjemmelavet saftevand af blandede bær fra haven, Aronia-te, sunde smoothies med blandet frisk frugt fra haven.